---
title: "Planlægningsmæssige rammer"
date: "2026-06-04"
created: "2026-03-09"
---

[Hjem](https://energiparker.vejen.dk/)

                    [Borgere](https://energiparker.vejen.dk/borgere)

                [Planlægningsmæssige rammer](https://energiparker.vejen.dk/borgere/planlaegningsmaessige-rammer)

# Planlægningsmæssige rammer

Når den statslige udpegning af energiparkerne er på plads, følger den nærmere planlægning for de konkrete projekter efter planlovens almindelige regler.

De væsentligste elementer i den kommunale planlægning består af:

- Udarbejdelse af kommuneplantillæg
- Udarbejdelse af lokalplan (udarbejdes sideløbende udarbejdelse af kommuneplantillæg)
- Hvis projektet forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, skal der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport og ansøgning. (§25-tilladelse)
- Offentlige høringer og politisk behandling

Når der skal opføres et nyt energiprojekt som et solcelleanlæg, et vindmølleprojekt, et energilagringsanlæg eller et Power-to-X anlæg, kræver det som regel, at der udarbejdes en lokalplan, som fastlægger de konkrete rammer for områdets fremtidige anvendelse. En lokalplan er det juridiske dokument, der bestemmer, hvad der må bygges, hvordan det må placeres, og hvilke hensyn der skal tages til naboer, natur og landskab.

Lokalplanen indeholder detaljer som anlæggets maksimale højde, afstand til boliger, placering af tekniske bygninger, adgangsveje og krav til beplantning eller afskærmning. For store energianlæg handler lokalplanen ofte om at skabe en visuel og landskabelig balance, så projektet indpasses så skånsomt som muligt i omgivelserne.

Samtidig spiller miljøhensyn en central rolle. For mange energiprojekter skal der gennemføres en miljøvurdering, som kortlægger påvirkninger på natur, dyreliv, støjforhold og grundvand. Resultaterne fra miljøvurderingen indarbejdes i lokalplanen i form af konkrete krav og begrænsninger – for eksempel tidsbegrænsninger i anlægsperioden, beplantning for at reducere indblik eller tekniske løsninger, der mindsker støj.

Når udkastet til lokalplanen er klar, sendes det i offentlig høring, hvor borgere, lodsejere og foreninger får mulighed for at komme med bemærkninger. Først efter høringen vurderer kommunen, om planen skal justeres, hvorefter den kan vedtages politisk.

Lokalplanen er dermed det dokument, der samler alle hensyn – fra energiproduktion og klima til naboer, natur og landskab – og sikrer, at energiprojekter udvikles på en planlagt, gennemsigtig og lovlig måde.

Nedenstående figur illustrerer de planlægningsmæssige rammer:

![](https://energiparker.vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/a1858856-d47c-4776-1c01-08de734552f6?width=800)

## Søren M. Sørensen

### Teknik & Miljø

### Ring til os

[21 44 64 52](tel:21%2044%2064%2052)

### Skriv til os

[Send Digital Post til planer (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/40aaa173-8ded-4a2b-93c7-b1f6b3762a52/)

[Send Digital Post til planer (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/40aaa173-8ded-4a2b-93c7-b1f6b3762a52/)

### Bemærk

                            Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID.  På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.
