---
title: "Tilkendegiv interesse"
date: "2026-06-09"
created: "2026-06-09"
---

[Hjem](https://energiparker.vejen.dk/)

                    [Virksomheder](https://energiparker.vejen.dk/virksomheder)

                [Tilkendegiv interesse](https://energiparker.vejen.dk/virksomheder/tilkendegiv-interesse)

# Tilkendegiv interesse

Her er mulighed for at din virksomhed kan tilkendegive interesse for at blive spurgt i forbindelse med opgaver og udbud af projekter i energiparkerne.

Den første virksomhed som er påbegyndt processen med udbud af opgaver i energiparkerne, er virksomheden Everfuel med et projekt i Energipark Revsing.

Everfuel er en dansk energivirksomhed, som arbejder på at gøre grøn brint kommercielt tilgængelig i Europa. Selskabet fokuserer på at udvikle og etablere store brintproduktionskapaciteter i Danmark for at levere grøn brint til et stort og voksende europæisk marked, startende med fokus på Tyskland. Grøn brint, fremstillet af vedvarende sol- og vindkraft, er en 100% ren energibærer og nøglen til at dekarbonisere industrien og transporten i Europa.

Læs mere om Everfuel her: https://www.everfuel.com/

Everfuels udbudsproces forventes at forløbe i en periode frem til primo 2027 i en proces, hvor det samlede anlæg udbydes som en række større afgrænsede turn-key projekter.

Everfuel forventer at have alle tilladelser på plads medio 2027, sådan at opstart af byggeprojekt og etablering af produktionsanlægget kan startes op i faser begyndende ultimo 2027/primo 2028.

For en god ordens skyld oplyses det at en tilkendegivelse af interesse ikke er garanti for at man bliver kontaktet omkring opgaver.

**Hvem kan tilkendegive interesse?**

Alle virksomheder, der udfører ydelser inden for teknisk-, bygge-, transport-, anlægs- og håndværksområdet er velkomne til at registrere sig.

**Hvorfor tilmelde sig?**

Jeres virksomhed bliver synlig overfor Everfuel og de hovedentreprenører som Everfuel vælger at indgå aftale med.

Umiddelbart efter den 1. august 2026 vil de indsendte tilkendegivelser blive sendt til Everfuel.

**Forventninger til leverandører**

Som leverandør uanset om man er hovedleverandør, underleverandør eller special leverandør vil der være en række krav som skal opfyldes overfor udbyderen af opgaverne. De konkrete krav for at komme i betragtning til opgaver fastlægges i dialog mellem parterne.

**Vejen Kommunes rolle**

Vejen Kommune bidrager gerne til synliggørelse af mulighederne for opgaver i energiparkerne samt til formidling af kontakt mellem interesserede parter, men indgår ikke på nogen måde i aftaler og påtager sig ikke nogen forpligtelser i relation til interessetilkendegivelsen eller de konkrete aftaler om opgaver.

 **** **Tidsfrist**

I første omgang har Everfuel fastsat en frist frem til 1. august 2026 for at tilkendegive interesse for opgaver i forbindelse med deres projekt.

                            [Tilkendegiv interesse](https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=gN9gglt3H0uJzsZLc6cuO4ILbY8DUXJAjN_kbeUombJURDYzRDBMOEtCVkk1R1hGM0s2UjgwUEtWOS4u)
